Almindelige forretningsbetingelser gældende for køb af tjenesteydelse v. Lejerens Jurist & Juristerne ved indehaver, cand.jur., Johan Lisberg Jensen.
Nærværende betingelser regulerer aftaleforholdet mellem kontrahenterne Juristerne og kunden. De almindelige forretningsbetingelser kan kun fraviges ved udtrykkelig, særskilt aftale.
§ 1 – Almindelige bestemmelser
Nærværende almindelige forretningsbetingelser regulerer aftaleforholdet medmindre andet følger af udtrykkelig,
særskilt aftale.
Stk. 2. Juristerne ejes og drives af cand.jur. Johan Lisberg Jensen, og tilknyttet er et potentielt vekslende team af jurister, erhvervsjurister, eksterne konsulenter, free lancere og ad-hoc ansatte, herunder juridiske assistenter. Det er udelukkende cand.jur. og ejer og ene-tegningsberettiget, Johan Lisberg Jensen, der kan indgå aftaler med bindende virkning for Juristerne.
Stk. 3. Fravigelse eller ændring af bestemmelserne kan kun gøres gældende ved særskilt aftale og med udtrykkelig angivelse, med henvisning til hvilken bestemmelse fra hvilken, der skal ske fravigelse.
§ 2 – Tilbud
Tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren, jf. aftalelovens § 1.
Stk. 2. Aftalen indebærer, at Juristerne forestår tjenesteydelser og modtager betaling herfor.
Stk. 3. Tjenesteydelser jf. stk. 2 kan have karakter af følgende: customer relations, kontraktarbejde, aftaleudfærdigelse, sagsbehandling, retsmægling eller anden tjenesteydelse af juridisk eller ikke-juridisk karakter.
Stk. 4. Tjenesteydelsesforholdet forestås efter aftale mellem parterne, men inden for tidsrammer, der imødeser begge parter.
§ 3 – Pris eller aftale om vederlag og fakturering
Prisen følger de af www.juristerne.dk eller www.lejerensjurist.dk anviste priser, hvoraf standardpriser for visse opgaver fremgår. Der kan indgås aftale om en særlig prissætning. Der følger medlemspriser, herunder eksempelvis for deltagelse i ind- eller fraflytningssyn eller for indbringelse af sag for Huslejenævnet, med rabat for medlemmer af www.lejerensjurist.dk og www.juristerne.dk.
Stk. 2. Prisen for tjenesteydelser forestået af Juristerne udgør i mangel af udtrykkelig aftale herom kr. 800,00 pr. time inkl. moms.
Stk. 3. Faktura og afregning af tjenesteydelser kan afvikles månedligt og ellers i henhold til aftale herom.
Stk. 4. Det er af Juristerne påkrævet at holde løbende, faktisk og korrekt føring med regnskabet af antallet af arbejdstimer for opgaver, der medfører et ikke uvæsentligt antal timer til betaling. Det er ligeledes Juristerne påkrævet, at der holdes notering om de konkrete tjenesteydelsesforholds art og karakter sideløbende med den timemæssige volumen, for opgaver, der medfører et ikke uvæsentligt antal timer til betaling.
Stk. 5. Juristerne skal til enhver tid og uden ugrundet ophold kunne fremvise omfanget eller volumen af arbejdstimer, også inden fakturering, for opgaver, der medfører et ikke uvæsentligt antal timer til betaling.
§ 4 – Udførelse af tjenesteydelser i øvrigt
Juristerne er ikke berettiget til at lade arbejder eller dele heraf udføre af andre end Juristerne selv.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte forhold kan fraviges ved aftale.
Stk. 3. Kunden er ikke berettiget til at kræve ekstraarbejder eller arbejder i almindelighed vederlagsfrit.
§ 5 – Tjenesteydelsesforholdets varighed og opsigelse
Tjenesteydelsesforholdet anses for afsluttet, når materialet, rådgivningen eller hvad, der må sidestilles hermed, tilgår
kunden.
Stk. 2. Kunden kan påberåbe sig mangler inden for rimelig tid, men med den begrænsning, at mangler som ikke påvises og afkræves afhjulpet, ikke kan gøres gældende.
Stk. 3. Der gives Juristerne rimelig tid til afhjælpning af eventuelle mangler, der er påberåbt inden for rimelig tid.
Stk. 4. Om forholdet rimelig tid jf. § 5, stk. 3, fastsættes fristen efter hensyn til manglens art og omfang, og om kundens mulighed for at afdække manglen. Efter eventuelt afhjælpning af mangler, anses det konkrete og isolerede tjenesteydelsesforhold for endeligt afsluttet.
§ 6 – Særligt om medlemskaber indgået via www.lejerensjurist.dk og www.juristerne.dk.
Medlemskab af Juristernes medlemsservice kan tegnes udelukkende via www.lejerensjurist.dk og www.juristerne.dk hvorefter kunden tilgår medlemskab, når bekræftelse af medlemskabet og betaling for medlemskabet er realiseret.
Stk. 2. Medlemskab defineres som enten en halv (6 måneder) – eller helårlig (12 måneder) periode, hvorefter kunden har ret til de i nedenstående anførte ydelser:
- Rådgivning (boliglejeret i private lejeforhold)
- Kontraktgennemgang (boliglejeret i private lejeforhold)
- Lejeretlige vurderinger
- Hjælp til selvhjælp
Stk. 3. Et medlemskab medfører, at Juristerne, indenfor 48 timer behandler kundens forespørgsel, og, at Juristerne bistår medlemmet efter aftale eller på anden vis efter opgavens art og inden for rimelig tid i øvrigt.
Stk. 4. Rådgivning, vurdering eller tilsvarende juridisk bistand foregår enten telefonisk eller via skriftlige meddelelser pr. E-mail eller via Juristernes øvrige tilgængelige digitale platforme. Rådgivning og bistand i øvrigt vedrører udelukkende boliglejeretlige forhold, og forhold i øvrigt, som Juristerne er kompetente til at forholde sig til. Det tilfalder udelukkende Juristerne at vurdere, hvorvidt Juristerne er kompetente til at vurdere et givent forhold, ligesom til det tilkommer Juristerne at vurdere hvorledes og hvornår rådgivning, vurdering eller tilsvarende juridisk bistand realiseres. Juristerne yder ingen kompensation eller erstatning, såfremt Juristerne ikke måtte være kompetente til at forholde sig til et givent retligt område på kundens vegne.
Stk. 5. Ved 48-timers-garantien forstås, at Juristerne indenfor 48 timer behandler kundens forespørgsel, men kan ikke sidestilles med juridisk bistand eller anden levering inden for 48 timer. Juridisk rådgivning, gennemgang, vurderinger og tilsvarende juridisk hjælps realisering afhænger af forberedelses- og undersøgelsestid, som Juristerne egenhændigt fastlægger. Henvendelse skal, for at være underlagt 48-timers-garantien, være fremsat skriftligt via kontakt@juristerne.dk eller pr. post.
Stk. 6. Indledes en af nedenstående anførte ydelser, forpligtes kunden at betale et af www.lejerensjurist.dk eller www.juristerne.dk nærmere fastsat sagsgebyr:
- Udfærdigelse af skriftlig aftale eller tilbud
- Udfærdigelse af skriftligt påkrav
- Rets- eller konfliktmægling
- Udfærdigelse eller nedsættelse af krav mod modpart
- Mundtlig eller skriftlig henvendelse til modpart
- Øvrigt ydelse, der forud kræver særlig forberedelse eller undersøgelse
Stk. 7. Sagsgebyr betales pr. sag og fremgår til enhver tid af www.lejerensjurist.dk og www.juristerne.dk. Gebyret udgør aktuelt kr. 875,00 inkl. moms for www.lejerensjurist.dk. Gebyret bortfalder ved mere end 2 års (24 måneder) medlemskab. Ved fremsendelse af brev, bilag eller lignende pr. post og/eller pr. rekommanderet post tilgår kunden betaling for forsendelse.
Ved indbringelse for og/eller behandling af sager i Huslejenævnet eller Ankenævnet betales henholdsvis kr. 1.685,00 inkl. moms og kr. 2.275,00 inkl. moms pr. huslejenævns- eller ankenævnssag.
Stk. 8. Medlemskab udløber ved medlemsperiodens ophør. Medlemmet kan udtræde af medlemskabet, når denne måtte ønsket det og tidligere end medlemsperiodens oprindelige ophør, men opnår herved ikke ret til at kunne tilbagebetales beløb svarende til restperiode for medlemsperioden. Juristerne kan, om det for Juristerne er magtpåliggende at blive frigjort for medlemskabet udtræde af aftalen, men skal i sådanne tilfælde tilbagebetale beløb svarende til restperioden for medlemskabet.
§ 7 – Særligt om klientmøder & møder i almindelighed
Er det et ønske eller relevant i øvrigt, kan klientbesøg, møder og hvad der kan sidestilles hermed, afholdes hos klienten selv eller på anden aftalt adresse. Medmindre andet udtrykkeligt følger af særskilt aftale, udgør betaling for befordring ved klientbesøg, møder eller hvad der kan sidestilles hermed kr. 3,52 pr. kørt km fra Juristernes adresse.
Stk. 2. Er der mulighed for telefoniske møder og aftaleindgåelser, og kan sager afvikles ved almindelig brevveksling eller onlinebehandling, er denne, som udgangspunkt, primærmetode.
§ 8 – Ansvar & garanti (herunder ansvarsforsikring)
Kunden har ret til frit at disponere over, ændre i eller uændret bruge materiale, formuleringer eller lignende frembringelser med direkte eller indirekte tilknytning til tjenesteydelser forestået af Juristerne. Kunden bærer ansvaret for brugen og eventuelle retsfølger ved brugen af materiale, formuleringer og andet, der er direkte eller indirekte knyttet til tjenesteydelser forestået af Juristerne, også i kundens virke.
Stk. 2. Juristerne yder ingen garanti af nogen art for tjenesteydelsesforholdet.
Stk. 3. Juristerne er ikke ansvarsforsikret eller rådgiveransvarsforsikret.
Stk. 4. Ansvar, herunder efter krav om erstatning, afslag eller kompensation, Juristerne måtte ifalde kan beløbsmæssigt ikke overstige det for Juristerne vedkommende honorar, eller betaling, der imellem parterne forudgående måtte være aftalt at skulle tilfalde Juristerne.
Stk. 5. Materiale, information og andre frembringelser tjener som vejledende information. Der kan ikke rettes krav om erstatning, som følge af forhold, der måtte være direkte eller indirekte forbundet til tjenesteydelsen forestået af Juristerne, med de undtagelser, der følger af gældende ret på området. Juristerne har ikke rådgiveransvar, og strider forhold, der er direkte eller indirekte knyttet til tjenesteydelser forestået af Juristerne, med almindelig god skik uanset om det kunne iagttages forudgående, eller lovgivning, bærer alene kunden ansvar herfor.
Stk. 6. Strider materiale, formuleringer eller andet, der er direkte eller indirekte knyttet til tjenesteydelser forestået af Juristerne med lovgivning eller anden forskrift, har alene kunden ansvaret for at bringe forholdet i retmæssig stand.
§ 9 – Persondata og privatlivspolitik
Køb af medlemskab eller særskilte ydelser hos Juristerne er personlige, og kan ikke overdrages. Materialer eller lignende udleveret, udarbejdet eller på anden vis produceret, også her fra siden eller www.juristerne.dk, må ikke kopieres, overdrages, distribueres, offentliggøres eller på anden måde videregives uden Juristernes forudgående skriftlige accept.
Juristerne behandler oplysninger, medlemmer indtaster ved køb af medlemskab, fortroligt og sikkert. Oplysningerne videregives ikke til 3. part og udveksles ikke til 3. part. Oplysninger, der indhentes ved indgåelse af medlemskab er:
– Navn
– Adresse
– Postnummer
– By
– E-mail-adresse
– Telefonnummer
Juristerne, CVR 35351825, er dataansvarlig for behandlingen af data, modtaget via www.juristerne.dk og www.lejerensjurist.dk. Vores kontaktoplysninger er:
Juristerne
Østre Havnegade 40, 9. 5.
9000 Aalborg
Tlf.: 2259 2516
E-mail: kontakt@juristerne.dk
Som medlem har man altid ret til at få indsigt i oplysningerne, Juristerne besidder, at få berygtet urigtige oplysninger og ret til at blive slettet. Materialer, dokumenter og lignende man som klient måtte have indsendt til Juristerne er også omfattet af nævnte rettigheder, herunder eksempelvis kopi af lejekontrakt, BBR-oplysninger og dialog- korrespondancer.
Når man er klient hos Juristerne, er formålet med indhentningen af ovennævnte oplysninger at:
- Kunne identificere og servicere klienten, herunder bl.a. ved rådgivning og sagsbehandling.
- At give Juristerne mulighed for at udføre administrative opgaver, såsom at fakturere klienten og udføre aftalte opgaver for klienter, herunder eksempelvis at sagsbehandle med korrekte og akutelle oplysninger fra klienten.
Oplysninger om sager, konkrete forhold eller omstændigheder i sager eller testimonials, hvor personligt indhold eller anden lignende information anvendes, til brug som reference på www.lejerensjurist.dk eller Facebook-siden ’Lejerens Jurist’ eller ’Juristerne’, indhentes ved accept fra klienten selv.
Brug af www.lejerensjurist.dk eller www.juristerne.dk og køb af medlemskab af Juristerne via www.lejerensjurist.dk er samtidig accept af de til enhver tid gældende forretningsbetingelser.
Man kan altid kontakte Juristerne via kontaktformularen via www.juristerne.dk eller www.lejerensjurist.dk, via kontakt@juristerne.dk eller på telefon 2259 2516 ved spørgsmål om medlemskab, persondata-politik og forretningsbetingelser.
Juristerne er forpligtet til at udvise almindelig god diskretion og fortrolighed med hensyn til særlige forhold og forretningshemmeligheder, som Juristerne måtte få kendskab til under udførelse af tjenesteydelser i kundens regi.
§ 10 – Ophavsret
Juristerne har ophavsretten til frembringelser eller anden lignende materiale i forbindelse med udførelse af tjenesteydelsen. Kunden er berettiget til at anvende materialet i det omfang, det er forudsat at skulle ske efter denne eller konkret indgået aftale.
§ 11 – Misligholdelse
Ved misligholdelse er den skadeslidte part berettiget til at udøve misligholdelsesbeføjelser, herunder – men ikke begrænset til – at hæve kontrakten og kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler, men dog med begrænsninger jf. § 8, stk. 1-5.
§ 12 – Lovvalg og værneting
Denne aftale reguleres efter dansk ret.
Stk. 2. Uoverensstemmelser mellem parterne om nærværende aftale, dens opfyldning eller fortolkning, skal søges bilagt ved forhandling mellem parterne. Kan parterne ikke opnå enighed, og aftaler parterne ikke voldgift, skal tvisten afgøres ved en dansk domstol efter reglerne om småsagsproces, jf. retsplejelovens kapitel 39.
Stk. 3. Værneting afgøres ud fra Juristernes bopæl.